Hvem er jeg?

Jeg er en familiefar i starten af 40'erne, der som så mange andre "drenge" altid har været fascineret af hurtige biler.

I 2009 fik jeg muligheden for at købe min drømmebil: en fantastisk fed, klassisk Ferrari i den hel rigtige røde farve.

I hverdagen med børn kan der let gå lidt praktik i den og Ferrari'en bliver derfor ikke altid luftet så ofte, som jeg ville ønske det. Ved at booke mig til dit særlige arrangement er det en rigtig win-win: du, eller den du vil glæde, får en fantastisk tur i en hurtig sportsvogn - og jeg får lov at vise den frem og dele min bilglæde med ligesindede.

Jeg har været på kursus på bane, kender min bil til fulde og kan garantere at sikkerheden er i top.

At køre Ferrari er en fantastisk oplevelse - og det er også den følelse, som jeg ønsker at du skal sidde tilbage med. Derfor gør jeg alt hvad jeg kan, for at enhver tur bliver den bedst mulige.